Afbud eller ændring af tid

Giv hurtig besked

Ring og giv besked hurtigst muligt, hvis du er forhindret i at møde til den aftalte tid. Find vores telefonnummer under kontakt.

Før du kommer

Bliv henvist

For at du kan komme til behandling hos os, skal du henvises fra en klinik eller en afdeling på hospitalet.

Læs dit indkaldelsesbrev

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig. Du modtager et indkaldelsesbrev med Digital Post eller som almindelig brev, hvis du er fritaget for Digital Post.

I brevet finder du information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske ved dit besøg
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du evt. skal gøre hjemmefra.

Læs mere om indkaldelse.

Du kan sende en mail til os ved at trykke besvar i indkaldelsesbrevet.

Omklædning og bad hos os

Der kan stå i dit indkaldelsesbrev, at du skal have noget bestemt tøj på til træningen. Du har mulighed for at klæde om og tage bad i Fysio- og Ergoterapien, du skal selv medbringe håndklæde.

Tilskud og hjælp til transport

I forbindelse med kontrol og genoptræning på hospitalet har du mulighed for at blive kørt til og fra hospitalet, hvis du ikke kan benytte bus eller tog pga. af dit helbred.

Du kan kontakte vores sekretær, hvis du er i tvivl om dine muligheder for transport.

Læs mere om kørsel til og fra hospitalet.

Dit besøg

Når du ankommer

Scan dit sundhedskort

Når du kommer, scanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, så din terapeut kan se, at du er mødt. Tag plads i venteområdet. Vi kommer og henter dig, når det er din tur.

Du har mulighed for at tage et glas vand eller kaffe mens du venter.

Ventetid
Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan opstå situationer, som kan give lidt ventetid. Medbring derfor gerne noget læsestof eller anden underholdning. 

Du kan henvende dig ved sekretæren, hvis du har spørgsmål til din ventetid.

Dit tilbud i Fysio- og Ergoterapien

Når du er henvist til Fysio- og Ergoterapien kan det være til:

  • Information og instruktion forud for en operation
  • Kontrol efter en operation
  • En specialiseret vurdering
  • Specialiseret genoptræning efter en sygehuskontakt.

Vi vurderer med udgangspunkt i dit forløb, om du skal have et tilbud om at deltage på et hold, eller om du skal have en individuel tid.

Holdtilbud
Du kan få tilbudt holdtræning i Fysio- og Ergoterapien enten før eller efter en operation. Det kan også være et træningsforløb med andre, som har samme diagnose som dig fx hjertehold. Vi forsøger at lave holdstørrelsen, så der er plads til, at alle får det optimale udbytte.

Individuelt tilbud
Du kan blive tilbudt en individuel vurdering eller genoptræning i Fysio- og Ergoterapien.

Ved et individuelt tilbud vil du ved første besøg blive undersøgt ved en fysio- eller ergoterapeut. Ved undersøgelsen vil vi:

  • Tale med dig om din sygdomshistorie og de symptomer, du oplever
  • Lave en fysisk undersøgelse fx af muskler og led, og hvordan du bevæger dig.

Efter undersøgelsen planlægger fysio- eller ergoterapeuten sammen med dig det videre forløb.

Det kan være, at du får øvelser du selv skal udføre og forslag til, hvordan du bedst tackler de symptomer og begrænsninger du har i din hverdag. Du har altid mulighed for at stille spørgsmål.

Afslutning af dit forløb

Du er tilknyttet Fysio- og Ergoterapien, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling.

Inden dit forløb i Fysio- og Ergoterapien slutter, taler vi med dig om din videre genoptræning.

I nogle tilfælde tilbydes du en genoptræningsplan til videre træning i kommunen.

På sundhed.dk kan du læse din digitale journal. Her finder du information om dit forløb hos os, og de aftaler vi har lavet. 

Personale du møder

Når du kommer hos os vil du typisk møde vores sekretær inden din aftale hos fysio- eller ergoterapeuten. Du kan også møde sekretærelever og fysio- eller ergoterapeutstuderende, som under vejledning varetager opgaver alt efter, hvor de er i deres uddannelse.

Efter dit besøg

Når du skal have en ny tid

Hvis din fysio- eller ergoterapeut vurderer at du har behov for at komme igen, får du en tid til næste besøg. Nogle gange får du tiden med det samme, andre gange får du besked om, at den nye tid sendes til dig via Digital Post.

Du skal være opmærksom på, at du kan få flere tider i ét indkaldelsesbrev, særligt hvis du deltager i holdtræning.

Træningsprogram

I mange tilfælde får du et træningsprogram med øvelser, du selv skal lave derhjemme. Du vil typisk få et visitkort med webadressen, så du kan se øvelserne online.

Du kan også finde vores træningsprogrammer her.

Når du får en genoptræningsplan

Når du har en kontakt med hospitalet bliver det vurderet, om du har et lægefagligt behov for genoptræning. Hvis du har behov for genoptræning bliver du tilbudt en genoptræningsplan. Du modtager din genoptræningsplan i din e-Boks via Digital Post eller med posten.

Læs din genoptræningsplan

Din genoptræningsplan kan være specialiseret eller almen, det fremgår af genoptræningsplanen, og det har betydning for om det er hospitalet eller kommunen, der skal tilbyde dig genoptræning. I genoptræningsplanen er det beskrevet, hvilke behov du har for træning og hvad træningen skal rette sig mod.

Specialiseret genoptræning på hospitalet

Genoptræningen foregår på hospitalet, hvis lægen vurderer, at du har brug for specialiseret genoptræning. I disse tilfælde modtager vi din genoptræningsplan, som er din henvisning.

Almen genoptræning i din kommune

I de fleste tilfælde henviser lægen til almen genoptræning, som foregår i din hjemkommune. Du bliver kontaktet af kommunen, så i sammen kan lave en aftale om genoptræningen.

Når du ikke er blevet indkaldt til genoptræning

I din genoptræningsplan finder du et telefonnummer og kontaktoplysninger du kan benytte, hvis du har spørgsmål til din genoptræningsplan, eller hvis du ikke bliver indkaldt.

Ved tvivlsspørgsmål, er du velkommen til at kontakte os, så vil vi forsøge at være behjælpelige.

Patientvejledninger og træningsprogrammer

I Fysio- og Ergoterapien har vi udarbejdet specifikke træningsprogrammer til dig, som er blevet opereret eller har været igennem et behandlingsforløb. Din fysioterapeut eller ergoterapeut vil udlevere det relevante træningsprogram til dig. Du vil typisk få et visitkort med en webadresse så du kan se dit træningsprogram online.

Du finder også en række pjecer og patientvejledninger som kan give dig gode informationer og råd om særlige problemstillinger.

Se oversigt over vores patientvejledninger.

Til pårørende

Hjælp på hospitalet

Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med at:

  • Høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • Stille spørgsmål
  • Hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra
  • Fortælle, hvilke symptomer du har lagt mærke til, og hvordan du oplever, at de påvirker patienten i hverdagen.

Hjælp hjemme

Det er vigtigt, at du hjælper med at støtte patienten i forhold til øvelser og genoptræning. For nogle patienter er der begrænsninger i forhold til, hvilke bevægelser de må udføre, eller hvor meget de må løfte. Det kan derfor være nødvendigt, at du overtager opgaver i hjemmet i en periode.

Find vej

Kontakt

Telefon

Telefon

Sekretær: 78 42 78 00

Telefontid: Hverdage kl. 7.30-13

Kontakt Afdelingsledelsen

Chefterapeut: Rikke Møller Jensen

Du er velkommen til at skrive, hvis du har ros, ris eller forslag til forbedringer. Skriv en mail ved at benytte link til sikker mail.

Adresse

Fysio- og Ergoterapien 
Regionshospitalet Horsens 
Sundvej 30C
8700 Horsens

Indgang og destination

Brug indgang C og gå til destination C1.

Find vej til hospitalet og se oversigtskort

Mail

Skriv en sikker mail til os (Hav dit MitID klar):

Send mail via borger.dk