Sygeplejerskeuddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, som varer 3½ år. Sygeplejerskeuddannelsen udvikler dig fagligt og personligt i samspil med patienter, kollegaer og undervisere i klinikken og på skolen. I uddannelsen hænger viden, handlekraft og medmenneskelig omsorg sammen.

  • Går du efter en uddannelse, hvor du dagligt kan gøre en forskel?
  • Er du god til at omgås mange forskellige slags mennesker?
  • Vil du gerne lære et fag, der kan bruges i hele verden?

Som sygeplejerske får du en hverdag med mennesker, der har brug for dig. Du vil opleve, at din evne til at samtale, berolige og yde hjælp gør en stor forskel for den enkelte patient.

Du vil opleve glæden over nyt liv. Glædes, når der sker fremskridt og noget lykkes. Møde mennesker i krise. Opleve drama. Hver eneste dag byder på nye udfordringer, hvor du kommer til at give meget. Men du får en masse retur – fra patienter og fra de mange kolleger, du kommer til at arbejde sammen med.

Du får et stort ansvar. Ofte må du selv planlægge,prioritere og tage stilling. Det kræver både faglig viden, handlekraft, overblik og en god indlevelsesevne. Travle perioder og skæve arbejdstider kan også præge en sygeplejerskes hverdag. Til gengæld kommer du til at arbejde i et fag, hvor du aldrig kommer til at kede dig. Og hvor du konstant udvikler dig personligt og fagligt.

Læs mere om uddannelsen på VIA's hjemmeside.

Teori og praksis
Uddannelsen foregår i en veksling mellem teori og praktik. I den praktiske del planlægges det enkelte forløb ud fra uddannelsens krav og dine forudsætninger og behov for læring. 

Du deltager i plejen af de indlagte patienter under vejledning, du reflekterer med dine vejledere og andre studerende og teori og praksis kobles sammen.
Vi forventer, at du forbereder dig, opsøger viden om det afsnit og det speciale, du skal uddanne dig i og vi tilbyder løbende vejledninger og evalueringer i forløbet.

Samarbejde på tværs af faggrupper
Du indgår som en del af plejepersonalegruppen, men der foregår et omfattende samarbejde på tværs af mange forskellige faggrupper, som du også vil blive en del af. Hverdagen er afvekslende, dynamisk og ikke to dage er ens.
Du lærer at udføre grundlæggende og speciel sygepleje, at lede, koordinere, undervise patienter og kollegaer og i bacheloropgaven arbejder du med udvikling af sygeplejen.

Læs mere om sygeplejerskeuddannelsen

På Regionshospitalet Horsens tilbyder vi klinisk uddannelse for sygeplejestuderende på følgende afsnit:

Læs mere

Kontaktinformation

Uddannelsesansvarlige sygeplejersker:

Marlene Holmberg
Tlf.: 2420 0332
 

 

Trine N. Nielsen
Tlf.: 7842 5227
 


Link:
Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens, VIA University College