Uddannelsen til social- og sundhedsassistent er en erhvervsfaglig uddannelse inden for sundhed, omsorg og pædagogik. Under uddannelsen lærer du blandt andet at udføre grundlæggende sygepleje og omsorgsopgaver, at lave igangsættende og stimulerende aktiviteter og at tilrettelægge og vurdere dit eget arbejde.

Du kommer til at samarbejde med mange forskellige faggrupper både på hospitalet og i kommunen. I dit arbejde vil du møde mennesker, der har fysiske, psykiske og sociale problemer pga. sygdom, svækkelse eller handicap.

Uddannelsen foregår i en veksling mellem teori og praktik. I din praktikperiode deltager du i plejen af de indlagte patienter under vejledning. Sammen med din vejleder og andre uddannelsessøgende reflekteres over udførte handlinger og ved praktikperiodens afslutning evalueres forløbet af din vejleder.

Du indgår som en del af plejepersonalegruppen, men der foregår et stort samarbejde på tværs af mange forskellige fag. Hverdagen er afvekslende, dynamisk og ikke to dage er ens.

Som uddannet social– og sundhedsassistent kan du arbejde på i den kommunale hjemmepleje, på plejehjem, dagcentre, i psykiatrien eller på hospitalerne.

På Hospitalsenheden Horsens tilbyder vi praktik for social- og sundhedsassistentelever fra SOSU-skolen i Horsens og fra SOSU-skolen i Aarhus, på følgende afsnit:

Kontaktinformation

Uddannelsesansvarlig sygeplejerske

Manja B. Rothenberg
Tlf: 4013 8322