Beskrivelse af uddannelsen
Uddannelsen er en erhvervsfaglig uddannelse indenfor transport og logistik. Du lærer ambulancetjeneste på assistentniveau, patientbefordring, rednings- og brandtjeneste, autohjælp og bjergning. Uddannelsen afsluttes med speciale i enten autohjælp eller ambulanceassistent.
Med speciale i ambulanceassistent foregår to af praktikperioderne på hospitalet, således du får indblik i pleje og behandling af patienterne og opnår særlig viden og kunnen for at kunne varetage akutfunktioner som ambulanceassistent.

Som uddannet
Som uddannet kan du være beskæftiget med at transportere syge og tilskadekomne til hospitaler med akutmodtagelse. Du kan transportere syge til ambulant behandling eller mellem hospitalet og hjemmet. Du kan også blive ansat i kommunale brandkorps eller private redningsvirksomheder.
Du kan læse mere om redderuddannelsen her.

Som uddannet ambulanceassistent og efter virke i min. 1½ år kan du videreuddanne dig til ambulancebehandler og som uddannet ambulancebehandler og efter virke i min. 3 år kan du uddanne dig til paramediciner (ambulancebehandler med særlige kompetence).

Faktaboks

Antal elever pr. år på Hospitalsenheden Horsens  4
Uddannelsens varighed i alt.   Uddannelsens speciale ambulanceassistent varer 2 år og 9 måneder inklusiv grundforløbet. 
Skoler for teoretisk uddannelse  Rybners Tekniske Skole
By for teoretisk uddannelse   Esbjerg
Antal praktikophold på hospital  2 for elever med speciale i ambulanceassistent 
Hospitalspraktikkernes placering i uddannelsen  Efter teori 5 og 6
Ekstern evaluering:  
Hvor: Skolen
Hvordan: Uddannelsen afsluttes med en mundtlig, teoretisk og praktisk prøve.
Hvem: Eksaminator er lærer fra skolen, og censor: læge
Intern evaluering:   
Hvor under praktikforløb på hospitalet:  På praktikstedet
Hvordan:  Standpunktsbedømmelse
Hvem:  Praktikvejleder på praktikstedet
Uddannelsesansvarlig:   
Hvem: Uddannelsesansvarlig Sygeplejerske Trine N. Nielsen
Telefonnummer: 7842 5227
E-mail: trine.nielsen@horsens.rm.dk 

Kontaktinformation

Uddannelsesansvarlig sygeplejerske

Manja B. Rothenberg
Tlf: 4013 8322