Kort beskrivelse af uddannelsen:

Fysioterapeutuddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, som varer 3½ år. Uddannelsen er modulopbygget af fag, som indeholder både teori og praktiske øvelser på skolen samt klinisk undervisning ude på praktikstederne. Uddannelsen er opdelt i 14 moduler, hvor hvert modul varer 10 uger.    

Fysioterapi handler om krop og bevægelse. Derfor tager undervisningen først og fremmest afsæt i kroppens anatomi og fysiologi. Du lærer knogler, muskler og led at kende; du bliver fortrolig med menneskets fysiske udvikling fra barn til voksen; du lærer om samspillet mellem psyke, krop og bevægelse; du får en bred viden om, hvordan du behandler sygdomme og lidelser og om, hvordan du omgås patienter. Du tilegner dig også massageteknikker og lærer, hvordan du instruerer andre i at lave øvelser. Det fysioterapeutiske arbejde kræver solid videnskabelig dokumentation. At måle og dokumentere behandlingseffekten er derfor en del af din uddannelse.

Faktaboks:

Antal studerende/elever pr. år

Ca. 20 studerende

Uddannelsens varighed i alt

3½ år

Skole for teoretisk uddannelse

Fysioterapeutuddannelsen i Århus

By for Teoretisk uddannelse

Århus

Antal praktikophold i studiet/uddannelsen

6 praktikophold

Praktikopholdets placering i studiet/uddannelsen

1. – 2. – 4. – 7. – 9. – 12. modul

Praktikopholdets varighed pr. studerende/elev

2 dg. – 2 – 2 – 4 – 9 – 10 uger

Samlet tid på hospitalet pr studerende/elev

Mellem 2 og 10 uger


Ekstern evaluering:

Hvor  Prøver på skolen samt klinisk eksamen på praktikstedet  
Hvordan  Modul 4-8-11-12 og 14 efter 7 trins skalaen  
Hvem  Eksaminatorer og censorer, beskikket af Undervisningsministeriet  


Intern evaluering:

Hvor  Prøver på skolen samt klinisk bedømmelse på praktikstedet 
Hvordan Modul 1-2-3-5-6-7-9-10-13 efter 7 trins skalaen, den kliniske praktik i modul 9 bedømmes bestået/ikke bestået
Hvem

Eksaminator og censorer, beskikket af Undervisningsministeriet, den kliniske praktik bedømmes af klinisk underviser

 

Klinisk underviser
Anette Linnet Borch
Regionshospitalet Horsens
Tlf. +45 7842 7802