Hospitalsenheden Horsens vil gerne være åbne i forhold til pressen og offentligheden, men det skal balanceres med hensynet til vores patienter og brugere. 

Regionsrådet har derfor vedtaget en politik for, hvordan vi ønsker at samarbejde med pressen, når patienter er involveret. 

I kort træk siger politkken følgende:

Hvis pressen vil interviewe, filme eller fotografere en patient kan det udelukkende foregå med samtykke fra personen selv. Kontakten til patienten vil oftest gå igennem det personale, som har patienten i behandling.

Patienter, som er ude af stand til at give samtykke eller som ikke ønsker at blive fotograferet eller at få besøg af pressen, har en berettiget forventning om, at hospitalsenhedens personale bistår dem ved at nægte pressen adgang til patientens sengestue.

Pressen skal, inden der interviewes, fotograferes eller filmes, give personalet tilstrækkelig tid til at informere øvrige patienter, således at de kan afgøre, om de eventuelt vil medvirke.

Se hele politikken "Patienten i pressen" (pdf)

Kontakt

Kommunikationschef
 Mette Vestergaard Rasmussen
 +45 2381 8614