Fredag den 19. maj forsvarer en af hospitalets dygtige forskere, Pia Kjær Kristensen, sin ph.d.-afhandling ’Hip fracture in Denmark’. Forsvaret er åbent for alle interesserede.

Pia Kjær Kristensen har gennem sit ph.d.-projekt undersøgt betydningen af at give den nationalt og internationalt anbefalede behandling, pleje og rehabilitering til patienter med hoftenære lårbensbrud.

Det er i dag dokumenteret, at patienterne ikke får den samme behandling under deres hospitalsindlæggelse. Men hvilken betydning, variationen har, og hvad årsagen er til variationen, findes der kun sparsom viden om – indtil nu.

Kom og hør om resultaterne - alle er meget velkomne!

Det sker i Den blå Café på hospitalet kl. 14-16 fredag den 19. maj med en efterfølgende reception.