Forskningslaboratoriet blev indviet 1. oktober 2008. Laboratoriet står til rådighed for ansatte i forbindelse med forskningsprojekter. 

Der var åbent hus i forskningslaboratoriet 1. december 2012 hvor aktuelle projekter blev præsenteret, klik her for billeder.

 

Disse projekter er i gang i forskningslaboratoriet:


Endoskopi III projektet:
Ved projektsygeplejerske, cand. cur. Kirsten Kallestrup, Kirurgisk afdeling. Screening for kolorektal cancer - Test baseret på biologiske markører i blod. Formålet med projektet er at eftervise resultaterne fra Endoskopi II projektet i en gruppe screeningsrelevante patienter, ved at indsamle blodprøver fra dem, der får foretaget koloskopi efter positiv FIT-test. Projektet er et væsentligt led i forsknings og udvikling mhp. vurdering af om screeningsprocessen kan forbedres, hvis den i stedet baseres på blodprøver eller en kombination af blod- og afføringsprøver. Projektet løber i perioden 1. maj 2014 til begyndelsen af 2017.

Afsluttede projekter

Føtal DNA og placenta-funktion: Ved ph.d.-studerende læge Cathrine Bach, Kvindeafdelingen. DNA fra fostre frigives til moderens blod ved henfald i placenta. Projektet vil udvikle en metode til detektion af føtalt DNA i maternelt blod, dernæst bestemme normalniveau herfor, og endeligt vurdere om det kan anvendes til monitorering af placentafunktionen


Udvikling af noninvasiv prænatal diagnostisk metode, baseret på frit føtalt DNA i den gravide kvindes blod: Ved ph.d. studerende molekylærbiolog Lotte Hatt, Kvindeafdelingen. Projektets formål er med baggrund i vores anselige erfaring på området risikofri fosterdiagnostik og igennem brug af de nyeste teknikker at frembringe en robust, enkelt og rentabel metode til risikofri foster diagnostik baseret på frit foster DNA i moderens blod. Metodeudviklingen vil initialt sigte mod påvisning af Downs syndrome også kaldt mongolisme, idet denne foster-abnormalitet er den hyppigst forekommende og alvorligste af de medfødte lidelser.


Granatæble og galanga-rod mod nedsat sædkvalitet: Ved forskningsbioanalytiker Trine Matthäi. Kvaliteten af sædprøver undersøges før, under og efter 3 måneders daglig behandling med tabletter af granatæble og galanga-rod eller placebo. Formålet er at undersøge om moderat nedsat sædkvalitet forbedres, så kunstig befrugtning ikke er nødvendig.

Skopi-projektet: Ved projektsygeplejersker Kirsten Haupt og Helle Høgstad Kelstrup, organkirurgisk afdeling. Patienter til koloskopi som deltager får taget en blodprøve, som bliver centrifugeret, afpipetteret og nedfrosset i 80 graders fryser. Formålet er at afdække mulige biomarkører til tidlig detektion af kolorektal cancer.

Polyp-projektet: Ved projektsygeplejersker Kirsten Haupt og Helle Høgstad Kelstrup, organkirurgisk afdeling. Ved fund af polypper < 1 cm i colon tages en vævsprøve, der straks indfryses i flydende nitrogen og opbevares i 80 grader fryser. Deltagende patienter får desuden taget blodprøver, som centrifugeres, afpipetteres og nedfryses. Formålet er at forbedre diagnostik og behandling af polypper.

Kontakt:

Inge Errebo Agerholm
MSc. PhD, Forskningslektor
Klinik- og Laboratorieleder
Fertilitetsklinikken
 Inge Errebo Agerholm
 7842 6567 
Se mere om Inge Errebo Agerholm